Det er fascinerende at se, hvordan disse professionelle fra akutvæsnets bund til top magter at opretholde en koncentreret ro i stemmer og adfærd, træffe beslutninger på splitsekunder og alligevel tage sig tiden til at være nærværende og omsorgsfulde overfor patienter og pårørende, skriver anmelder Maria Cuculiza. Foto: Netflix
Ny realistisk og tæt på genial hospitalsserie bryder med genren
STREAMING: Netflix’ nye og fremragende dokumentarserie ´Emergency: NYC´ om byen New Yorks akutberedskab er hård og tæt på. Men den føles aldrig spekulativ og sensationsjagende. Ikke engang når selv de værste ting rammer patienter eller det selvopofrende sundhedspersonale.
Den nye amerikanske dokumentar-TV-serie ´Emergency: NYC´, som følger en gruppe læger, sygeplejersker, paramedicinere, ambulanceførere og helikopterpiloter fra byen New Yorks travle akutberedskab på jorden, i luften og på en række udvalgte hospitalers akutafdelinger, kan være en umanerlig rå og hjertebankende oplevelse, selv for de mere hårdhudede.
Men har man nerver til at komme helt tæt på børn og forældres traumatiske ulykker, skudepisoder og akut livstruende sygdomme, hvor romantikken er ikke- eksistererende, og intet er pakket ind i sukker og sentimentalitet, så er den vanvittigt flot producerede hyldest til medmenneskelighed og professionelle sundhedsarbejdere både ubehaget, neglebideriet og den hyppige snøften værd.
Serien bryder med traditionelle hospitalsserier i kraft af sin nærgående realisme, mange tætte operationsbilleder, næsten tekniske fremstillinger af medicinske procedurer og en udbredt brug af medicinske fagudtryk og vil derfor givetvis skræmme en del potentielle Netflix-brugere langt væk.
Alligevel skal man ikke være specielt modig for at spå, at serien ikke desto mindre vil komme til at stå i første række til modtagelse af en eller flere prestigefyldte TV-priser, for den er hæsblæsende smuk og relevant i en verden, hvor de globale sundhedsvæsner er på randen af kollaps i pandemiens komplekse efterdønninger.
´Emergency: NYC´ er et spin-off fra Netflix’ også fremragende dokumentarserie fra pandemiens første måneder i 2020 om fire læger fra hospitalet Lennox Hill i New York. Og flere af de læger og frontlinjemedarbejdere, der medvirker i den serie, deltager da også i ´Emergency: NYC´, der ligesom Lennox Hill er instrueret af dokumentaristerne Adi Barash og Ruthie Shatz, der her sætter ansigt på nogle af de 2,7 millioner opkald, som New Yorks akutvæsen modtager hvert år, og på de både højt og lavt betalte mænd og kvinder, der som hverdagens helte gør alt, hvad de kan for at redde de syges liv.
Blandt de øvrige hospitaler, der udover Lennox Hill har ladet Adi Barash og Ruthie Shatz og deres kameraer komme inden for dørene, er Lenox Health i Greenwich Village, North Shore University Hospital på Long Island og det store akutte børnehospital Cohen Children’s Medical Center i Queens.
I den nye serie, der består af otte episoder på cirka 40 minutter, er vi fluer på væggen, når de professionelle akutmedarbejdere møder, transporterer, diagnosticerer, behandler og i hver episode forsøger at redde tre eller fire nye syge eller tilskadekomne, der til sammen fejler et hav af sygdomme strækkende sig fra organsvigt over astma til hjernecancer. Et par patienter går dog igen i flere episoder. Og en enkelt mor og hendes 17-årig søn, Joshua, der i de første programmer svæver mellem liv og død efter, at han er blevet et af byens mange unge ofre for gadeskyderier, er eneste gennemgående patient og pårørende.
Men uanset hvor tæt vi nogle gange kommer på patienterne, så er det dog de sundhedsprofessionelle, der er seriens hovedpersoner, og som vi derfor møder både som privat- og fagpersoner. De er dybt optaget af at give deres patienter de bedst mulige møder med byens akutberedskab – trods det intense, nådesløst hurtige tempo, som de arbejder i for herved at nå frem til at hjælpe dem, der har mest brug for det.
Og det er fascinerende at se, hvordan disse professionelle fra akutvæsnets bund til top magter at opretholde en koncentreret ro i stemmer og adfærd, træffe beslutninger på splitsekunder og alligevel tage sig tiden til at være nærværende og omsorgsfulde overfor patienter og pårørende. Der bliver både lyttet, kysset, krammet, trøstet og fejret. Og serien understreger således, at som sundhedsperson handler det ikke kun om at gøre det rigtige, men også om at sige det rigtige på de rigtige tidspunkter.
Selv forklarer de ansatte deres kompetencer med, at de er meget veluddannede, at ledelsen sørger for, at de konstant efteruddannes, og at jobbet i kraft af gode teams og dermed også chancen for at gøre en positiv forskel for patienterne giver deres liv mening.
Men uanset arbejdsglæden så lider en del af dem af kronisk udmattelse og post-traumatisk chok efter COVID-pandemien, hvor de så hele familier blive udslettede af den virus, som også var livstruende for dem selv og deres familier.
En følelsesmæssig stress, som de har svært ved at komme over i New York, hvor pandemien nu er resulteret i flere og mere syge patienter samt en voldsom stigning i vold og skyderier, som presser de ansatte yderligere i deres arbejde, hvor skuddrab er blevet den førende grund til børns død. Flere af dem - både læger, sygeplejersker og paramedicinere - overvejer at sige deres job op, selv om de samtidigt giver udtryk for, at de elsker det.
Det er dog ikke kun byens borgere, der modtager medicinsk hjælp i serien. En medvirkende gravid akutsygeplejerske, MacKenzie, og en ligeledes gravid paramediciner og ambulancefører bliver på et tidspunkt begge indlagt for at redde deres skrantende fostre ved hjælp af kejsersnit. Ligesom at sågar Lennox Hills direktør og specialist i neurokirurgi, David Langer, får brug for sine kolleger til akut transport og kirurgi efter i forbindelse med en skiulykke at have pådraget sig livstruende skader i rygmarven. I det sidste program ser vi ham dog udføre en vellykket, men svær og delikat operation af en hjernetumor efter fire måneders sygeleje og rehabilitering.
´Emergency: NYC´ er en dybt seriøst tænkt dokumentar, som afholder sig fra at forsøge at være underholdende og mestendels er leveringsdygtig i facts. Men det er alligevel nemt at blive hooked på dens professionelle hovedpersoner og deres mange meget forskellige fortællinger om, hvad man som sundhedsprofessionel hver dag kan møde i New Yorks akutvæsen, hvis hjælp ikke mindst byens mange immigranter har så stort behov for. Vi møder frontlinje personaler og patienter af helt forskellige farver, racer og religioner stammende fra en lang række forskellige lande.
På denne måde bliver serien også indirekte en dokumentar om New York og byens enorme sociale ulighed, men også den kolossale skønhed, som serien indfanger på mesterlig vis i især sine mange nattebilleder.
Så er man til hospitalsserier, er ´Emergency: NYC´ tæt på fantastisk. Men er man ikke fan, men i stedet fan af New York, så har serien også noget at tilbyde i form af disse smukke bybilleder og seriens direkte og indirekte skildringer af byens kultur og de mange mennesker, for hvem hospitalerne er den eneste hjælp i deres kamp mod sult, dyb fattigdom, skyderier på åbne gader, påtvunget hjemløshed og udbredt narkotikamisbrug.
Er man ikke til nogen af delene, men blot scroller Netflix, så giv serien en chance og oplev hvorfor, et akutberedskab af høj kvalitet er så afgørende vigtigt for os alle - uanset om vi bor i New York eller i Danmark.